3 mænd på frierfødder – 3 piger – 3 forlovelsesringe

3 mænd på frierfødder – 3 piger – 3 forlovelsesringe

Hvis du er på jagt efter den helt rigtige forlovelsesring, kan markedet virke meget overvældende. Hos BachMouritsen kan du som Kristian, Morten og Iver få personlig rådgivning og et skræddersyet udvalg præsenteret i afslappede rammer.

Hvilke tanker havde du om forlovelsesringen hjemmefra?

Kristian: Jeg havde et meget specifikt billede af, hvordan ringen skulle se ud. Min kæreste havde gjort det soleklart, hvad jeg skulle præsentere, hvis jeg friede.

Morten: Jeg havde først og fremmest en idé om, at der skulle være en eller flere grønne sten, da det er min kærestes yndlingsfarve, og at ringen skulle være noget ud over det sædvanlige – altså ikke blot en prinsessering med en enkelt sten.

Iver: Jeg havde lagt mærke til, hvad hun kunne lide og lyttet gryntende (forstilt åndsfraværende) med, når hun talte om smykker. Da hendes mor døde, var der også noget med en ring, det ikke skulle være.

Hvordan fandt du frem til den rigtige ring?

Kristian: Hun var med, så hun valgte den faktisk selv. Jeg har ofte været hos juvelerer med hende, og planen var, at hun selv skulle vælge ringen – uden at være klar over det.

Morten: Jeg havde kigget en del hos forskellige juvelerer, men udvalget er ret kedeligt, og de fleste forlovelsesringe, der fremvises, er i den billige ende, og de ligner hinanden ret meget. Jeg kiggede også på Ebay for at få noget inspiration, da man vitterligt kan finde alt mellem himmel og jord. Markedet var meget overvældende. Jeg sendte et link til BachMouritsen, som så vendte tilbage med 3 forskellige designs, hvor jeg valgte det ene.

Iver: Jeg fik fremvist en buffet af valgmuligheder hos BachMouritsen, kogte ned til nogle enkelte ringe, tog billeder og sov så på det.

Afspejler ringen din kommende kone?

Kristian: Ja, den er lige så stilsikker, som hun er.

Morten: Jeg synes, ringen er meget ’Maria’ – Jeg har i hvert fald ikke set noget lignende før.

Iver: Det er et svært spørgsmål. Nu gør den, for når jeg kigger på ringen, så er det jo hendes forlovelsesring.

Et godt råd til andre, der skal købe en forlovelsesring?

Kristian: Det var jo ikke lige noget, jeg havde prøvet før, men hun gjorde det nemt for mig at vælge den rigtige forlovelsesring. Jeg behøvede blot hive tegnedrengen frem og betale.

Morten: Find ud af, hvor lang tid det tager at få lavet ringen og beslut dig for et budget.

Iver: Hav ringen valgt i god tid, så du kan fokusere på selve frieriet. Jeg blev nervøs, fordi jeg vidste dagen nærmede sig, og jeg var måske lidt sent ude.

2017-12-29T22:15:19+00:00