Smykkevurdering2018-01-07T10:43:53+00:00

Vurdering af smykker, diamanter og ædelsten hos BachMouritsen i København

Vurdering af smykker og diamanter

Diamanter vuderes udfra de 4 C-er; carat, farve, klarhed og slibning.

Herudover oplyser certifikater mange andre oplysninger, eksempelvis om diamanten er fluorescerende, slibningens kvalitet og proportioner – oplysninger, som er lige så vigtige som de 4 C’er for at få en diamant med mest mulig brillans for pengene.

Værdifastsættelse af smykker og diamanter

Certifikater bruges til at kvalificere diamanter, for først derefter kan diamanter prisfastsættes. Det er altså certifikatet, som afgør diamantens værdi, derfor er det vigtigt, at vi har fuld tillid til certifikatet. Der findes mange institutter, som udskriver certifikater, dog er der to institutter, som leverer de fleste certifikater, og som hele diamantbranchen har størst tillid til, nemlig GIA og HRD. Diamanter af en vis størrelse og kvalitet bliver graderet hos GIA og HRD, fordi disse institutter leverer bedst kontinuerlighed og har flest diamanter igennem deres laboratorium. Dette giver en bedre ensartethed i vurderingerne. Som forbruger er det disse to certifikater, du altid skal holde øje med.

Basis for vurdering: Certifikater/GIA

I et certifikat er hovedoplysningerne diamantens farve, klarhed, slibning samt størrelse. Med undtagelse af størrelsen er de øvrige tre oplysninger et udtryk for en menneskelig vurdering, hvor hver diamant er graderet af 10 gemmologer. Diamanter består af kulstof, som er krystalliseret under et enormt tryk og høj varme i jordens indre kappe. De ekstreme forhold giver hver enkelt diamant sin egen helt unikke krystalliseringsstruktur samt fejl og urenheder. Af samme grund er to diamanter aldrig identiske, men man oplever ofte to identiske certifikater, hvor diamantens klarhed er vurderet identisk, selv om de to diamanter rent faktisk er vidt forskellige. Køb derfor ikke diamanter udelukkende på basis af certifikat, men sørg i stedet for at alliere dig med en professionel, som kan forklare dig, hvilke fejl diamanten har, og endnu vigtigere, hvilken betydning disse har for diamantens kvalitet.

Udover de fire C’er så oplyser certifikater mange andre oplysninger, eksempelvis om diamanten er fluorescerende, slibningens kvalitet og proportioner – oplysninger, som er lige så vigtige som de 4 C’er for at få en diamant med mest mulig brillans for pengene.

Vurdering af diamanter, ædelsten, smykker

Der kan være mange årsager til, at en vurdering er nødvendig, og hvis du kender værdien af dine smykker, står du altid stærkest, uanset om du vil sælge eller har mistet dine smykker. Jeg har 25 års erfaring udi at vurdere smykker og diamanter for aktionshuse og forsikringsselskaber og med køb af brugte smykker og diamanter. Jeg udarbejder alle smykkevurderinger skriftligt, og på kostbare diamantsmykker udarbejder jeg ligeledes et certifikat.

Arv – vurdering af smykker

Ved arvesager er den normale vurderingspris (købs-/genanskaffelsespris) af smykker ikke altid hensigtsmæssig, da denne vil ligge til grund for arveafgiften. Derimod giver en brugtpris et mere retvisende billede af den reelle værdi. Også i tilfælde af afregning indbyrdes i familien er en brugtpris mest korrekt og fair.

Tyveri og forsikring af smykker og diamanter

I mere end 20 år har jeg hjulpet danske forsikringsselskaber med at vurdere forsikringstageres mistede smykker og diamanter. Det er min erfaring, at uden certifikat/vurdering på de stjålne effekter, har du ikke blot fået stjålet et kært eje, men det er også vanskeligt at få dækket dit tab, så du er i stand til at købe et tilsvarende smykke.

Auktion over smykker og diamanter

Ønsker du en anden vurdering af smykker og diamanter på auktion samt en anbefaling til højeste pris, man skal byde, er du velkommen til at kontakte mig. Jeg har mange års erfaring med handel på auktion og en stærk forståelse for og viden om markedet, både i Danmark og hos større, internationale huse som Sotheby’s og Christie’s.

Salg af smykker og diamanter

Skal du sælge dit smykke privat, så hjælper jeg gerne med at fastsætte den rigtige pris. Værdien baserer sig på en række faktorer:

  • dagskurser på ædelmetaller og ædelstene
  • smykkets design og udformning
  • markedets efterspørgsel

Fandt du ikke det du leder efter?

Søg efter diamanter, smykker, vurderinger etc. her eller kontakt Brian Mouritsen på telefon 26 83 52 61.