Dette er hverken et dommedagsscenarie – ej heller en salgstale, men real news. Hvordan skal vi lige forholde os til det faktum, at verdens miner er ved at være udtømte, og at den sidste minearbejder lukker og slukker om kun 60 år. En æra på 150 år med diamantminer er ved at være slut.
I dag er der cirka 50 diamantminer på verdensplan. De står for mere end 95% af alle diamanter, som kommer op til jordens overflade. Om ca. 17 år vil 30 af disse miner være nedlagt. Med viden om, at de miner, der lukker først, er de miner, som i dag leverer de mest efterspurgte og kostbare diamanter som de farvede og større hvide diamanter, vil det inden længe få en eller anden form for indflydelse på diamantmarkedet. Flere af de store mineselskaber som BHP og Alrosa er allerede begyndt at neddrosle deres investeringer og har sat flere diamantminer til salg, idet man ikke kan se stordriftsrentabilitet på lang sigt.
Siden finanskrisen har priserne på diamanter været stabile med kun mindre udsving. Dette på trods af en stærk voksende kundebase især fra Kina og Indien. På verdensplan skabes ca. 400.000 nye dollarmillionær hvert eneste år, og eftersom vi mennesker – fattig som rig – har yndet at pynte os lige siden neandertalerne, så synes en stigende efterspørgsel også i fremtiden at være sikret.
Over de sidste 15 år er prisen for pink diamanter steget med mere end 400%. De er blevet markedsført som en unik mulighed, fordi man hele tiden har vidst, at Argyle-minen have en kort produktionstid sammenlignet med andre diamantminer. For de øvrige farvede diamanter som blå, grønne, gule, orange, brune samt hvide diamanter på 3.00 ct,+ har priserne siden finanskrisen udelukkende fulgt reglen udbud/efterspørgsel uden nogen form for prisregulering baseret på den faldende produktion. Spørgsmålet er nu, hvornår vi ser de første tegn på diamantmangel på markedet? På nuværende tidspunkt er der rigeligt med alle typer diamanter til at imødekomme en stabilt stigende efterspørgsel, men allerede inden for de næste 10 år vil vi se mangel i nogle diamantkategorier. Til den tid vil der uden tvivl komme en reaktion, hvis ikke markedet inden har korrigeret for det forventeligt begrænsede udbud.
Fra 1978 til august 1980 steg prisen på en 1.00 ct. brillant River(D)/IF med cirka 300% på nyheden om, at disse diamanter ville blive en mangelvare. Dengang anede man i datidens informationssamfund ikke, at manglen på markedet hovedsageligt var drevet af nogle få rigmandsopkøb af netop perfekte større diamanter. Boblen brast lige så hurtigt, som den opstod. Prisudviklingen på råvarer generelt er kendt for at reagere kraftigt – og ikke altid logisk. Når markedet begynder at respondere på den faldende produktion af diamanter, må man forvente tilsvarende med priserne på diamanter.
3 generationer frem eller bare 15 år ud i fremtiden synes for mange ikke særlig væsentligt. Men hvem ville ikke med dagens viden have investeret i et Hammershøi maleri eller danske designmøbler for netop 15 år siden?
Måske er familiens smykkeskrin om 10-15 år meget mere interessant end i dag. Fra affektionsværdi til kommerciel værdi i et niveau, som kan være svær at forudse i dag. En værdi, der kan gives videre til de næste generationer.
Men med sikkerhed kan jeg sige, at når dine oldebørn køber deres første diamant, er de fleste miner nedlagt. De diamanter, der handles, vil for størstedelens vedkommende være second-hand og vi vil se helt nye forretningskoncepter for køb og salg af diamanter. Det er, som jeg altid siger: Diamanter er kun til låns.
