Vidensdeling
|
nyheder

EU blokerer for russiske diamanter

Skrevet af
Brian Bach Mouritsen
|
Bach Mouritsen
January 17, 2024

Hvilken effekt har de nye sanktioner mod handlen med russiske diamanter?

For nylig startede jeg morgenen ud med at deltage i et live radiointerview hos P1 Morgen, hvor samtalen belyste de potentielle effekter af de nye sanktioner fra EU og G7-landene mod handlen med russiske diamanter.

Lyt til interviewet her

EU blokerer for russiske diamanter

I interviewet fremhævede jeg min overbevisning om, at sanktionerne vil have en betydelig indflydelse på Ruslands evne til at eksportere rådiamanter. Mange er ikke klar over, at diamantfirmaet Alrosa, der ejes af den russiske stat, leverer næsten en tredjedel af alle rådiamanter globalt. Den store mængde, de leverer, gør det udfordrende at finde nye alternative afsætningskanaler hurtigt.

Indtil nu har Rusland solgt deres rådiamanter på børserne i Antwerpen, hvor 85% af verdens rådiamanthandel foregår. Med indførelsen af de nye sanktioner er denne kanal nu utilgængelig for Rusland. Efter handlen på børserne bliver de fleste rådiamanter sendt til Indien, som spiller en central rolle i forarbejdningen og slibningen af rådiamanter. Historisk set har Indien modtaget betydelige mængder rådiamanter fra Rusland. For at sanktionerne mod Rusland kan få den ønskede effekt, er det enormt vigtigt at Indien får metoder til at dokumentere rådiamanternes oprindelse.

Selvom EU og G7-landene har indført et handelsforbud mod russiske diamanter, står Kina, Indien og Mellemøsten uden sanktioner.

Dog skaber sanktionerne stadig et betydeligt pres på især Indien, der er tæt involveret med russiske diamanter. Indien har ikke tidligere haft en stor fokus på at spore rådiamanternes oprindelse, da der er en stor kompleksitet i at udvikle disse metoder. Denne kompleksitet øges også af det faktum, at rådiamanterne fra Rusland primært er små – med størrelse fra 0,01 ct. til 0,45 ct. – og leveres i meget store mængder. Når først en lille rådiamant møder et slibehjul, er det nærmest umuligt at spore diamantens oprindelse.

Indenfor diamantindustrien har der i de seneste år været en stor interesse i at udvikle metoder, der kan tilføje større gennemsigtighed og traceability af diamanter. Dette er også et ønske fra forbrugerne, da de søger i stigende grad at træffe informerede valg. Positivt set vil disse sanktioner være med til at skabe en større politisk velvilje og fremskynde processen i at udvikle metoder til at trace diamanter, så sanktionerne kan få den ønskede effekt.

Har du spørgsmål til emnet eller ønsker at høre mere om diamantmarkedet, er du velkommen til at kontakte mig på mail brian@bachmouritsen.com eller telefon +45 31 33 83 83.


Diamanter er en kunstform i sig selv. En helt naturlig kunstform, der er skabt for op til 3 millarder år tilbage under stort tryk og høje temperaturer, og som bliver bragt til live af diamantsliberen, der fanger diamantens sjæl og gør den levende

Brian Bach Mouritsen
BACHMOURITSEN

INDBLIK

Få tiden til at stå stille. Ud over tendenser, koder og normer. Defineret af tidløs ekspertise.
ADRESSE
København - by appointment only
Kongens Nytorv 3
1050 København K
Danmark

Skagen - sæsonbestemt åbningstider
Sankt Laurentii Vej 19A
9990 Skagen Danmark

Telefon: + 45 31 33 83 83
Email: brian@bachmouritsen.com
PRESSE
For presse- eller andre henvendelser kontakt venligst Brian Bach Mouritsen
E-mail: brian@bachmouritsen.com

By Appointment Only

Alle besøg hos BachMouritsen er
By Appointment Only, hvilket giver tid og ro til fordybelse til alle aspekter af dine behov